Rengøring og vedligehold

Vores snackfad er produceret i højkvalitets PP-plast, som i sig selv er et holdbart og slidstærkt materiale. Vi har dog et par gode råd til dig, hvis du gerne vil passe godt på dit fad, så det kan bruges til snacks langt ud i fremtiden.

  • Undlad at bruge skarpe genstande direkte i fadet
    Plasten kan blive ridset hvilket vil gøre den mere modtagelig for madrester, og derfor mere besværlig at gøre rent.

  • Farvet mad kan afgive farve i fadet
    Tomatsovs, karry og andre stærkt farvende madvarer kan smitte af på fadet hvis det får lov at stå for længe. Du kan roligt servere farvet mad i fadet, men undlad at lade det stå i køleskabet et par dage med tomatsovsen i.

  • Tåler opvasker
    Øverste hylde er bedst, da fadet der får mest varme under tørring. Nederste hylde fungerer også OK, i hvert fald i vores opvaskemaskine.

  • Skyl det af inden du putter det i opvaskeren
    Så er du sikker på at maden ikke afgiver farve i fadet.

  • Fjern de genstridige pletter med en skuresvamp
    Skuresvampen kan tage det meste. Undgå ståluld da det vil ridse fadet.

  • Godkendt til mikroovn
    Fadet kan godt tåle en tur i mikroovnen – men det holder længst hvis du lader være.

  • Put det IKKE i ovnen
    PP er en termoplast, altså en plasttype der formes ved at varme det op, i stedet for at tilsætte kemikalier. Det betyder, at det maksimalt kan holde til 100 grader i daglig brug. En tur i ovnen er altså no-go, medmindre du gerne vil lave moderne kunst og have et hus der lugter af plastfabrik.

  • Køb flere, så du ikke skal vente på opvaskemaskinen
    Det er træls kun at kunne snacke hver anden dag..